Rikke Dall-Hansen:

• Kropterapeut og Børneyoga instruktor

• grundlægger af 

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon

©2018 Rikke Dall-Hansen all right reserved

Contact:

navasanakbh@gmail.com

+ 45 91 54 25 50

Anbefalinger

 

 

Rikke har i marts måned 2017 afholdt i alt 10 yogahold på Forældre Fondens familiekollegium, til stor glæde for de enlige forældre og børn, som bor der.

Undervisningen har været tilpasset to forskellige aldersgrupper (3-5 år og ( 6-8 år) og har som fællesnævner haft en let og legende tilgang til yogaen, som har gjort det populært for begyndere såvel som øvede.

 I forløbet hos os har Rikke vist et fantastisk engagement og hun brænder tydeligvis for arbejdet med børn og yoga, i en grad hvor man ikke kan undgå at blive smittet af hendes begejstring. Hun er et utroligt sympatisk menneske, som med sit gode humør hurtigt har vundet både børnenes og forældrenes hjerter.

Forælder Fonden føler sig meget heldig, at måtte være med på Rikkes yogaeventyr og ønsker hende alt godt fremover.

Venlig Hilsen

 Rikke Skovfoged, Projektmedarbejder

 

 

Katrine mor til Lukas


Vi har været rigtig glade for at være til børneyoga hos Rikke. Hendes undervisning var rigtig fint sammensat af øvelser der både fik ungerne til at tænke over sig selv, men også udfordrede dem motorisk. - Og så var der selvfølgelig også lidt "yoga akrobatik", som var det helt store hos Lukas på 5 år. 

Vi lavede også afslapningsøvelser med vores børn, det var så fint efter en travl dag lige at få lov til at være helt tæt med sit barn. 

Rikke er varm og sjov og sød.

Knus 

Katrine (mor) og Lukas (5 år) 

 

 

Anne-Mette mor til Pippi

Pippi, 3 år: "Rikke er såååååååå sød"

Anne-Mette, designer : "Rikke er varm, sjov og nærværende. Hun tog os med på en fantasi-rejse ind i yogaens verden, som var en fest for både børn og forældre. Vi har danset som bjørne, hoppet som kaniner og puttet os ind til hinanden til lyden af troperegn, men frem for alt har vi grinet i vilden sky sammen -og det er da den bedste måde at bruge sådan en helt almindelig onsdag eftermiddag på."

 

 

 

NYT LIV I 3.B

Efter at 3.b på Lærkeskolen har modtaget et undervisningsforløb ibørneyoga, instrueret af Rikke og Cecilie, er der sket store forandringer i klassen. Begreber som kærlighedsregn, solhilsen og ”OHM”-leg er nu dagligt på tale i klassen. Børnene spørger dagligt og meget forventningsfulde, om vi kan nå at lave en solhilsen? Og et øjeblik efter er der en der afbryder uroen med kærligheds-regnens lyd og bevægelser – og resten af klassen følger bevægelsen og så er der pludselig ro. Som klasselærer oplever jeg at det at vi netop vælger ”at nå” disse børneyogaøvelser, der byder på ro, bevægelse, selvindsigt og nærvær, er det der har skabt et nyt liv i klassen. Jeg oplever at børnenes indbyrdes respekt for hinanden vokser, de er blevet bedre til at fokusere, sætte ord på det de mærker og bedst af alt er der ny energi og glæde.
Jeg kan på det varmeste anbefale Rikke og Cecilie. Deres tilgang til børnene er unik, de er tydelige, levende og tryllebinder børnene medderes smittende energi.

Rikke har undervist i børneyoga under FerieCamp på Indre Nørrebro og vi har været super glade for at have hende med. Rikke er en dygtig yogaunderviser og er engageret og pædagogisk i sin tilgang til børnene. Hun har været meget, meget nem at arbejde sammen med. Rikke forstod hurtigt præmissen for projektet og løftede med positiv energi projektet op på et højt niveau. FerieCamp giver sine varmeste anbefalinger af Rikke og håber på et samarbejde i fremtiden.
- Anna Westergaard